Hos pressefotos.dk er tingene ret enkle. Som du ser nedenfor er prisen på anvendelse af fotos, som vi allerede har på lager, ganske fast, mens vi ved projekter gerne laver et tilbud i en forhandling med dig.
I forhold til dag- og fagblade benytter vi prissætning svarende til den i forbindelse med 0-foto-aftalen indgåede overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og en række fagblade.
I forhold til øvrige kunder, så kontakt os og få konkret tilbud på anvendelse og efterfølgende får du fremsendt billedet i det format, der er behov for og uden vores vandmærke.
Visse af vore fotos kan alene anvendes i forbindelse med vores egen omtale af konkrete begivenheder og er således ikke til salg til andet formål! dette skyldes kontraktlige forpligtigelser med kunstnerne.
Da vi med mellemrum konstaterer, at vore fotos anvendes uden forudgående tilladelse skal vi lige orientere, at vi i sådanne tilfælde altid vil sende minimumfaktura som følger:
Anvendelse af foto: dkr 950,- ex moms pr. foto
Manglende tilladelse til anvendelse: + dkr 950,- ex moms pr. overskridelse
Manglende akkreditering af fotograf ved anvendelse: + dkr 950,- ex moms pr. overskridelse
Opgaver, hvor du ønsker en eksklusiv brugsret i en periode og/eller indenfor en specifik branche, forhandles særskilt. Ring eller send en email direkte til den pågældende fotograf.
Opgaver, hvor du ønsker at ansætte en af os til at skabe netop dine fotos med efterfølgende eksklusiv brugsret forhandles særskilt. Ring eller send en email til den ønskede fotograf.
Alle fotos leveres i bedste opløsning som jpg-filer. Alle vore fotos optages med professionelt udstyr og i RAW-format, som efterfølgende i redigeringen så afsluttes i størrelse og opløsning, som matcher den aftale vi har indgået.