Link til fotogallerierne: ONSDAG | TORSDAG | FREDAG | LØRDAG |
KONKURRENCE….!!!
Det foto – fra vore 4 albums på Facebook mrk. ‘Nibe Festival 2017’ – som opnår fleste likes frem til den 14. juli udløser en præmie. Præmien er en 50 x 70 cm plakat af det pågældende billede. Modtageren vil være én af de personer, der er på billedet og, som vi kan kontakte direkte via facebook. Vi finder vinderen ved lodtrækning mellem de, der tagget på vinderbilledet.
‘Den lille fede’ er tilnavnet, og fedt er det da også at komme i de idylliske omgivelser med Skalskovens grønne tag og duften af … sommer.. 🙂 Nuvel – vejrguderne sætter så også liflig musik på med tordenbrag og regnen, der siler ned i perioder, men men men … En ordentlig påklædning sikrer både fortsatte smil og, man skal så tættere på for at se, hvem der gemmer sig under regnslaget.
Programmet var desværre ramt af afbud fra det ene hovednavn (Emily Santé), og det andet hovednavn – Brian Adams – havde udstedt bandbulle mod fotografer, som ikke var tilknyttet et større medie… Begrundelsen er noget med, at free-lance fotografer angiveligt skulle tjene penge på at sælge fotos til anden side, men – os bekendt lander ingen fotos på mediernes sider, uden der er afregnet for dem…
Nuvel – resten af festivalen er, som det var sidste år med få tilpasninger… Gode kendte bands og masser af underground, upcoming stjerner, som vi sikkert kommer til at høre meget mere om i fremtiden… Husker stadig, at Lucas Graham var på Nibe for 2 år siden – uden at pressen jagtede ham op i en krog…
Et af festivalens højdepunkter var afgjort koncerten med Rea Sremmurd – hip hop i topklasse – et show, som bankede gang i publikum i så stor en puls, at vagt- og sikkerhedspersonale pludselig fik nok at se til… De yngste tilskuere havde søgt op forrest og var under forholdsvis kraftigt pres fra bagvedstående… Der blev knebet en tåre i ny og næ, trykket et par ribben måske, men på intet tidspunkt var der panik, og security sikrede omgående at få trukket de medtagne over hegnet ind i et roligere område….
En af festivalens markante konferenciers – Frank Megabody – fik et mindre hjertetilfælde og måtte efter at være tilset af de lokale samaritter en tur på sygehuset, mens Geo samt Jøden og Hefty tog over og fordelte Franks opgaver mellem sig…. Sådan er det på Nibe….. Man hjælpes og løser opgaven.
Håber, I kan li’ billederne… Vi har lagt dem i et album pr. dag og du finder nedenfor under ‘Link til fotogallerierne’
Fotografer: Bo Kornum & Bo Christensen