Nik Kershaw …. Ja, navnet lyder bekendt, men nu er jeg jo også over 55, og jeg skal spole mange år baglæns for at få navnet linket til et eller andet… The Riddle – et monsterhit tilbage i 1984 lander jeg på. Alle spillede nummeret, alle hørte det, alle købte pladen og det må vel næsten betragtes som en landeplage her i Danmark i hvert fald. Det var i de år, hvor musikvideoer for alvor kom frem og, hvor satellit-TV blev udbredt, hvor vi på hustagene begyndte at se store tallerkener, der hentede TV-programmer ind fra det store verdensrum… Fagre nye verden og et boost til populærmusikken og musikvideoerne.
Nu – 35 år senere – sidder jeg i Fuglsøcentrets Hal 1 klar til – sammen med ca 400 andre gæster – at opleve koryfæet, Nik Kershaw, og selvfølgelig kan et enkelt monsterhit jo ikke fylde en hel aften..
Sir Elton John har sagt det og kunstnere som Sir Cliff Richard, Bonnie Tyler, Lulu, Ronan Keating, Jason Donovan, Gary Barlow, Imogen Heap og Chesney Hawkes har nydt godt af det – en evne til at skrive musik og tekster. Alle har de haft hits, hvor signaturen er Nik Kershaw, men vi andre dødelige har jo ikke helt fulgt med i striben af hits, som denne mand har skabt. Ydmygt har han ladet andre stå i spidsen og selv blot været med, ud over som sangskriver, så også som aktiv musiker og/eller producer på flere af de pågældendes skæringer. Hvem, der spillede guitar på Elton Johns mesterhit ‘Nikita’..? Det gjorde Nik Kershaw såmænd..
Lyset dæmpes i hallen. Spotlights på scenen, og så er han der med sit band. Glad og smilende, i godt humør og omgående i tæt kontakt med publikum. Allerede efter et par numre inviterer han publikum frem i hallen… Op foran scenen, og på få minutter er der gang i hoftevrid og hurtige fodbevægelser hos de smukke kvinder og trimmede mænd. Wow – som i 80erne er der fest. Diskoteksstemning, glade smil overalt og begejstrende musik, der pumpes afsted i kontant og perfekt rytmik. De kan deres kram, de 4 mand, der supporterer Nik Kershaw – bas, guitar, keys og trommer. Ingen slinger i valsen og ingen ko på isen. Kun en vital og dynamisk præstation, hvor vi bliver ledt igennem de mange, mange hits, så i de 35 år er strømmet ud af papir og blyant på Kershaws værksted. Perfekt aften, medlevende publikum og dejligt venue.
Selvfølgelig var der endnu et hit, jeg glemte i skyndingen, men – som en god afslutning på beretningen om denne aften i Fuglsø, så husker vi over de 55 selvfølgelig også det allerførste hit, som Nik Kershaw leverede: ‘I won’t let the sun go down on me’ fra 1983, og forhåbentlig varer det mange år, før solens sidste stråler indfinder sig for Nik Kershaw.
Tekst og fotos: Bo Christensen, pressefotos.dk
Se vores album fra aftenen her på Facebook
