Endnu engang er vi til cirkus i DR Studie 5…. X-factor er på programmet og det er 3. liveshow frem mod den endelige finale, jeg deltager i her fredag den 9. marts 2018.
Henrik Abel er den altid nærværende warm-up-guy, som sørger for at sætte stemningen hos publikum endnu en gang.. Hans let hæse og glade stemme samt et lager af glade budskaber får absolut krammet på publikum, som op mod klokkeslaget klokken præcis 20 er helt oppe at ringe… Der bliver sunget og krammet med naboen, så ikke et øje er tørt og alle mundvige vender opad… FLOT gået, Henrik… De skulle ansætte dig på TV-Avisen i stedet for…
Nu til showet… Studie 5 er et suverænt studie – proppet med alverdens lys og effekter, og kameraer, der suser rundt langs scenekanten eller kommer svævende hen over publikum, monteret på gigantiske giraffer – eller kraner, som de vist korrekt betegnes… Joh – vi ER live.. Det er en fest.
Den netop tilbagvendte Sofie Linde struttede af glæde og moderlighed og introducerede sig selv og sin påklædning som ‘Madkasse’ – saftigt suppleret med fortællingen om, at der var så rigeligt med mad til den nyfødte, at det ville have været pinligt at møde op i en pink T-shirt… Jow – og et hosteanfald blev undskyldt med, det vist var en Mars-bar, der havde sat sig fast… Ak, som Mathiessen ville have sagt:”Hun gør mig helt skør, det kvindemenneske :)” .. Godt, du er tilbage, Sofie.. Du er absolut et bærende element i det her cirkus – og dine bukser fik mig til at tænke på slikbutikkens mangfoldige udvalg…
Well – vi skal også berøre musikken og nævne dommerne, som på vanlig vis var uforstandigt enige om næsten alt, og ved festens afslutning fik Thomas Blackman så lov til at vælge, hvilken af hans to grupper i omsang, der skulle forlade showet. Helt naturligt – da det jo ikke er et program for det grå guld – så måtte Anne-Mette og Tomas trække det korteste strå.. Ja – de tog det flot og udtrykte stor glæde over, de havde haft perioden og oplevelserne…..
Musikken i aftenens show var baseret på Girl-Power… Ikke meget swing og rock over det, men 2 deltagere markerede sig dog med power og kvalitet… Sigmund og Rasmus stak af fra det hele og var drønsikre i deres performance.. Bliver spændende at se, hvem der kan følge med i deres tempo frem mod finalen.
Jeg ser frem til at følge konkurrencen de kommende fredage på DR
Tekst og fotos: Bo Christensen, pressefotos.dk