En lokal og regional festival – på dyrskuepladsen, nær centrum af Thisted, så ingen i byen er i tvivl om, at der er gang i musikken de 2 dage, festivalen varer. Festivalpladsen har 3 telte/scener med hovedvægten på store scene, hvor de største navne præsenteres. I det mindre telt – dog med masser af plads til musikgale mennesker – er der en mere intim stemning. Teltdugen alene skaber et rum, og Queen Machine, Johnny Madsen og beat boxeren Thorsen fik såmænd dugen til at dirre…. Hovednavnet Jesse J meldte forfald og blev erstattet af Christopher – som også kunne få stemningen på pladsen suppleres med et lydtryk fra hvinende yngre fans… Joh – stemningen fejlede intet.
Vi kan anbefale Thy Rock til enhver, der gerne vil have festival med overblik – og der er mange muligheder for at finde fornuftig overnatning i Thisted og nærmeste omegn. Vi selv nød opholdet i Sennels hos Birte og hendes familie…